| Første hypotese kan bekræftes med henvisning til
flere forskellige parametre, sandsynliggjort i analysematerialet. Implikationerne
af første hypotese har desuden direkte konsekvenser for rapportens problemfelt.
At virksomhederne har forskellige holdninger i forhold til hvorvidt det er ’for
tidligt’ eller ’for sent’ at hoppe på den virale marketing, tydeliggør, at de
betragter kommunikationsformen som et modefænomen eller et buzzword. Hvorvidt den virale marketing på sigt fanger an som en
mere integreret del af danske virksomheders marketingsportefølje, kan rapporten ikke levere et entydigt svar på. Det er dog tydeligt, at så længe begrebet betragtes som et buzzword, vil dette have implikationer for virksomhedernes tilgang til begrebet. For at eksemplificere denne påstand kan vi sammenligne med en helt anden type markedsføring: Kvindelige udsmykningsformer. Det har i mange år været en fast del af de fleste kvinders garderobe at iføre sig eksempelvis øreringe eller makeup. Når en kvinde udtrykker sig med disse udsmykningsformer, behøver hun ikke tænke på, hvorvidt det er legitimt at udtrykke sig sådan. Her vil hendes tanker sikkert i højere grad bevæge sig omkring parametre som mængde og mærke. Derimod vil hun sandsynligvis overveje sit eget udtryk i forhold til hvordan hun opfatter den gældende modediskurs og dermed andres syn på hende, hvis det gjaldt mere eksotiske eller utraditionelle udtryksformer som en næsering eller et ankelsmykke. På samme måde indikerer undersøgelsen, at respondenterne har lignende overvejelser i forhold til at bruge det virale værktøj i deres eksterne markedsføring. Når det virale begreb stadigvæk bliver betragtet som et buzzword, skaber det en række ekstra overvejelser for den marketingsansvarlige: Hvilke signaler sender det at benytte værktøjet, hvordan stemmer disse signaler overens med virksomhedens øvrige udtryk, samt i hvilken kategori placerer begrebet virksomheden i omverdenens optik. Disse overvejelser står som hindringer i forhold til at benytte værktøjet i forhold til mere traditionelle kommunikationsformer, hvor de dominerende overvejelser vil rette sig mod, hvilket indhold der fyldes ind i den enkelte kommunikationsindsats. |