Ifølge respondenterne i undersøgelsen er der ikke altid korrelation mellem, hvilke marketingværktøjer de selv kunne ønske at benytte og de værktøjer, medie- og marketingsbureauerne anbefaler. Denne observation stemmer overens med den tidligere refererede kvantitative rapport fra ITU[1], hvorfor det kunne være nærliggende at drage samme konklusion: At den manglende korrelation fungerer som en hindring i forhold til en øget brug af online marketingsværktøjer og mere specifikt i afhandlingen – viralmarkedsføring i danske virksomheder. 

Hindringen er i denne konklusion indeholdt i den manglende anbefaling og videnstransfer fra medie- og marketingsbureau til den enkelte virksomhed. Nærværende undersøgelse sandsynliggør dog, at ovenstående konklusion simplificerer forholdet mellem virksomhed og bureau, og dermed også hvilken indflydelse den manglende korrelation har på virksomhedens prioritering. Ved yderligere at forfølge konklusionen i rapportens empiriske del viste det sig, at de marketingsansvarlige er bevidste om den manglende korrelation. De marketingsansvarlige giver samtidig udtryk for, at det er bureauerne, der ikke ønsker at prioritere nyere marketingsformer, og er derfor også klar over, at de ikke kan forvente radikale ændringer fra denne side. De er dermed bevidste om deres eget ansvar i forhold til en ændring i prioriteringen af marketingsværktøjer og giver samtidigt eksplicit udtryk for at kunne se et potentielt behov for en sådan ændring. Hindringen og den udeblivende prioritering af online værktøjer kan dermed ikke entydigt tillægges bureauernes manglende prioritering af disse værktøjer, men må på baggrund af den viden og bevidsthed, der eksisterer i virksomhederne, i højere grad findes i andre aspekter af beslutningsprocessen(se øvrige hypoteser). 

Hypotesen om at der er manglende korrelation mellem, hvordan bureauerne og virksomhederne prioriterer, kan bekræftes, men at dette skulle have direkte implikationer på denne rapports problemfelt er mindre sandsynligt.