Respondenterne giver i forlængelse af hypotese to, omhandlende den manglende korrelation mellem virksomhed og bureauernes prioritering af marketingsredskaber, udtryk for, at forskellen blandt andet skal findes i vægtning af de klassiske kvantitative måleredskaber, der er knyttet til traditionelle marketingstyper. Ifølge respondenterne kan værdien af den enkelte kommunikationsindsats ikke udelukkende måles med disse kvantitative analyseredskaber, og det er i denne betragtning, at de mener at adskille sig markant fra bureauerne, der primært benytter traditionelle og kvantificerbare metoder.

Ovenstående forskel, fremhævet af respondenterne, frafalder dog, når det konkrete alternativ, som eksempelvis viralmarketing, skal vurderes. Her tydeliggøres det, at klassiske kvantitative dokumentationsredskaber har en stor betydning for de marketingsansvarlige i prioriteringen af nye marketingsværktøjer.

Femte hypotese bekræftes af respondenterne med henvisning til, at det er svært at generere tilstrækkelig dokumentation for, at de penge, der bruges på den virale kampagne, rent faktisk har en effekt. Hypotesen om, at den virale marketing betragtes som svært dokumenterbar i forhold til traditionelle marketingsværktøjer, står i denne rapport som en af de største hindringer for en bedre udnyttelse af værktøjet. Det er derfor interessant at observere, at bureauerne (Kva tidligere hypotese) ’bruges’ som begrundelse for, hvorfor der ikke i højere grad er implementeret nyere marketingmetoder i den samlede medieportefølje.