Kolde klange fra Nordatlanten

Hvis du troede, at den genfundne singer/song-genre var en dansk musikalsk modedille, så tog du grueligt fejl. Med festivalen Klangfuld Koldfront, der løber af stablen fra torsdag til lørdag, sætter Nordatlantens Brygge fokus på en række succesrige atlantiske sangskrivere.

Nordatlantens Brygge har hentet nogle af de bedste unge sangskrivere fra de atlantiske lande ned til en tredages sangskriver-festival. Her vil publikum blandt andet kunne møde musikere som Randi Laubek, Tobias Trier, Høgni Lisberg, Angu samt en masse altlantiske stjerner, der endnu ikke er slået igennem herhjemme.  

Nyt liv i gammel tradition
Har du inden for de sidste par år begået dig på diverse danske cafeer og spillesteder, er der en stor sansynlighed for, at du er løbet ind i en de efterhånden mange praktiserende singer/song-writere. Især cafésegmentet har pustet støvet af den gamle traditionsrige genre, som med behagelige melodier og lunefulde tekster er blevet lattens og øllet fra mikrobryggeriets faste følgesvend. 

De politiske undertoner, der drev værket hos de først nordamerikanske singer/songwritere - som Woody Guthrie, Lead Belly og Pete Seeger - er hos nutidens sangskrivere ofte skiftet ud med små underfundige anekdoter fra sangerens egen hverdag. 

Netop i dette twist ligger måske årsagen til sangskrivernes genvundne succes. Den nye singer/songwriter tilbyer et øjeblik, hvor det ikke er en overfladisk Hollywodfilm eller en tsunami-katastrofe, vi skal forholde os til, men jordnære episoder og tanker, der lige så godt kunne have lytteren selv som hovedperson.

Friskt arktisk pust
Med Klangfuld Koldfront puster Nordatlanten friskt arktisk luft ud over den Københavnske singer/songwriter-scene, og flytter for en weekend musikken væk fra de små cafélokaler og ind på den største scene i det ombyggede pakhus på Christianshavn.

Folkene bag arrangementet ser minifestivalen som en mulighed for at åbne danskernes øjne for andre niveauer i sangskrivertraditionen. ”Den danske sangskriverscene har inden for de sidste mange år været i en rivende og meget positiv udvikling. Det er dog altid vigtigt med en frisk saltvandsindsprøjtning af og til, for ikke at komme til at løbe i cirkler om sin egen succes. Og det er blandt andet det, vi mener, festivalen kan tilbyde” udtaler projektleder Jannick Blaksmark.

Mødet mellem Danmark og Nordatlanten
Tanken om at tilføre den danske sangskriverscene ny og alternativ inspiration ligger også til grund for ideén om på programmet at blande musikerne fra de tre nordatlantiske lande, Grønland, Færøerne og Island, med lokale danske sangskrivere. Arrangørene har dermed en forventning om, at mødet mellem de forskellige kulturer kan fungere ikke bare som kulturel brobygger, men også som en slags musikalsk smeltedigel.

”Når de etablerede danske navne som Randi Laubek, Tobias Trier og Dennis Mejdal går på scenen, har det været vigtigt for os, i forhold til filosofien om det musikalske møde, at de nordatlatiske musikere ikke falder igennem i forhold til kvaliteten”  forklarer Jannick. Derfor har arrangørene allieret sig med en række eksperter inden for atlantisk musik, som eksempelvis det Islandske pladeselskab 12 Tonar, der er musikalsk samarbejdspartner på projektet.

 Gennem 12 Tonar er den er den tidligere Mugisonguitarist og nu succuesrig solist Petur Ben og den unge albumaktuelle Ölóf Arnalds kommet på plakaten. Begge musikere, der af anmeldere både nationalt og internationalt spås en stor fremtid.

Kvalitet fra fire verdener
At det er Nordatlantens Brygge, der kaster sig over en nordatlantisk sangskriverfestival er ikke overraskende. Københavns nye koncertsted har nemlig som koncept valgt stort set udelukkende at præsentere kvalitetsmusik fra de tre atlantiske lande, der alle har en tæt relation til Danmark.

I stedet for at se det som en begrænsning ser folkende bag scenen det nordatlantiske koncept som en rød tråd, der hjælper med at holde fokus på både kvalitet og indhold. Hvor Nordatlantens scene ligger øverst i det gamle pakhus på Christianshavn, ligger michelinrestauranten Noma nederst i bygningen. ”Restauranten er et godt eksempel på, hvordan man ved at forene råvarer fra et begrænset nordisk område kan skabe unikke udtryk og oplevelser uden at gå på kompromis med kvalitet” udtaler Jannick Blaksmark

 Der er plads til 250 publikum­mer til koncerterne, der afholdes på femte sal i Nord­atlantens Brygge med udsigt til København Havn. I løbet af ’07 vil Nordatlanten præsentere en lang række minifestivaler under navnet musikinvasion07. 

NYT ALBUM FRA DE APARTE DRENGE
Når Bandaparte stikker af, har man fornemmelsen af, ikke bare at være med på turen, men ligefrem at have været med til at bestemme destinationen. Det er faktisk ret flot.

Signalfløjtet fra spor 17a
Hvis man nogensinde har befundet sig på en større fransk togstation, har man oplevet det allesteds nærværende inferno af spændende sanseindtryk, der konstant kræver ens opmærksomhed. Med tasken på ryggen eller kufferten i hånden, jagter man, gennem det cirkusagtige univers, viseren på uret for at nå sit tog. Og dér, mens sødlige dufte og skarpe lugte smelter sammen med frygten for lommetyve og signalfløjtet fra spor 17a, er man pludselig hovedpersonen i sin egen billedlige fortælling.

Drengene fra det danske band Bandaparte har med deres anden udgivelse, Vision du Lamarck, søgt at fange netop denne helt specielle stemning ind i deres univers af eksperimenterende jazz og Chicago inspireret avant rock. Når dette ambitiøse projekt rent faktisk lykkedes for det aparte band, hænger det måske sammen med, at det dedikerede band selvfølgelig har komponeret det meste af albummet langt under jorden i gangene på den parisiske metrostation Lamarck.

Film uden billeder
Vision du Lamarck har som bandets tidligere udspil et filmisk udtryk, og det er svært ikke selv at lade sig føre med og sætte sine egne billeder på de abstrakte og drømmeagtige lyde, der møder en. Dermed udfordrer de to komponister Søren Kjærgaard (Keyboard) og Jakob Bro (Guitar) lytteren med deres krav om deltagelse og indlevelse.

I denne slags musik kan man som lytter nogen gange få følelsen af at blive overladt til sig selv, når musikerne stikker af på en abstrakt rejse, der ofte stritter i mange forskellige retninger. Når Bandaparte stikker af, har man fornemmelsen af, ikke bare at være med på turen, men ligefrem at have været med til at bestemme destinationen. Det er faktisk ret flot.

Divaen
Operasangerinden Hedwig Rummels plads på albummet skal, blandt de mange andre dygtige musikalske gæster, fremhæves. Om man så hendes fantastiske præstation, da Bandaparte under sommerens jazzfestival spillede på den gamle scene på det kongelige teater, eller ej, vil man forelske sig i hendes tryllebindende deltagelse på nummeret Dusana. Her får man som lytter et kort øjeblik lov til at holde en af de der skrøbeligt smukke musikalske perler, som en sjælden gang i mellem dukker op i ens pladesamling.

Hjem i varmen
Efter i mange år at have været forvist til små jazz-klubber i Berlin og København hvis man skulle opleve de fire drenge, kan man på mandag tage dem med hjem i stuen, når Vision du Lamarck kommer ud i butikkerne.


______________________________________________________________
______________________________________________________________

Klonerne kommer!!!
Multikunstneren XXX dirigerer sig selv OG ALLE HANS KLONER SIKKERT IGENNEM debutalbumMET Bomty Bomty, der udkommer på mandag den 31. marts 08.

At XXX er noget helt for sig selv kan høres på debutalbummet, der følger fint trop og er mindst lige så særegen, selvbevidst og fuldstændig overrumplende, som som Hans Kongelige Særhed himself. På Bomty Bomty blander XXX genrer og traditioner sammen på sin helt egen måde, hvilket også høres på førstesinglen ”Breaking Through My Peel”, der netop er blevet ”added” på P3.

Fra strøget til Blachman og Gorillaz-bassist
XXX er vokset op i en musikerfamilie, og i hans åre pumper folk-traditionen ufortyndet hvilket selvfølgelig har været med til at forme det helt unikke udtryk og specielle livsstil der omgiver guldprinsen. Det var derfor naturligt for det nyopfundne ’one-man-band’ at møde sit publikum i øjenhøjde, hvilket, helt bogstaveligt, førte XXX ud på landevejen med sit enestående show. På den måde er det meget sandsynligt, at københavnske strøggængere på shoppingtur er stødt på manden med de mange instrumenter i fuld sving med et komplet liveshow.

Siden sin tid på landevejen er der sket meget for XXX. På trods af at det nye folkinspirerede album har XXX tungt plantet i tronen, er der nu også plads til, at en række kompetente musikere får lov til at lege med. Dermed finder vi den altid skarpe Thomas Blachman på titelnummeret ’Bomty Bomty’, og helt exceptionelt medvirker den engelske producer og Gorillaz-bassist Al Mobbs på flere numre. Alt sammen er med til at skabe den fantastiske detaljerigdom i underlægningen, der præger alle 10 numre.

Elektrisk og magnetisk
”Modsætningerne - det kølige og det lune - går gennem numrene hånd i hånd, og resultatet er en næsten elektrisk stemning, fronterne mødes. Der er lagt op til regnvejr. Elektrisk og magnetisk.”

Sådan beskriver journalist Sune Holm Pedersen mødet med det nye guldbelagte musikprojekt Prins Nitram. Projektet består af alter egoet XXX, der ene mand indtager alle roller i sætlisten. Som den royale mand udtaler, blev projektet skabt, da ”bandet ikke mødte op til øveren”, og XXX fandt ud af, at han faktisk var i stand til at håndtere samtlige instrumenter. Og det endog på samme tid!

XXXs Kloner
Hvis man skulle være i tvivl om, at XXX er et unikum i dansk rock, cementeres dette i høj grad gennem hans liveperformance. Her bliver han akkompagneret af et band bestående af videoprojekterede klonudgaver af XXXs, der fylder lydbilledet ud med alt fra trommer til xylofon. XXX enestående talent for at dirigere sig selv og sine kloner giver publikum fornemmelsen af at være intimt involveret med et yderst sam- og velspillende band. Kort sagt; vi møder en kunstner der giver  plads til autonomien og legen, men hvor intet alligevel er overladt til tilfældigheden.